CONNECT WITH US -
17, nov 2026
Evita fik mig til sidst

Allerede inden jeg satte mig i Operaen, var jeg skeptisk. Jeg har aldrig rigtig været glad for Evita. Musikken tiltaler mig ikke, og forestillingen springer så hurtigt fra den ene store begivenhed i Eva Peróns liv til den næste, at jeg aldrig når at komme tæt på hende. Jeg forstår godt, hvorfor hendes historie fascinerer. Andrew Lloyd Webbers og Tim Rices musical om hende har bare aldrig rigtig grebet mig. Evita begyndte som et konceptalbum i 1976, og for min skyld kunne den godt være blevet på pladen. Den er jo nærmest umulig at synge live.

Patti LuPone spillede Eva i den oprindelige Broadway-opsætning og vandt en Tony for rollen. I et interview med Los Angeles Magazine i 2007 fortalte hun, hvad hun tænkte, første gang hun hørte konceptalbummet. »Andrew Lloyd Webber hader kvinder.« Eva-partiet lå simpelthen for højt, syntes hun. I sine erindringer beskrev hun, hvor skræmmende det var at synge, fordi hun havde svært ved at få kraft i stemmen i overgangen mellem registrene.

Hvordan Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil, der deler rollen på Operaen, selv har det med partiet, ved jeg selvfølgelig ikke. Ved premieren med Sara i hovedrollen fik jeg i hvert fald bekræftet min skepsis. Sangene greb mig stadig ikke, og hold da op, hvor tvinger partituret hende ud i mange høje toner, der nogen steder bliver  så skingre, at det gjorde helt ondt i ørerne. Jeg har hørt Sara synge blændende godt i mange andre forestillinger, og her sad jeg og tænkte, at den gamle diva LuPone måske havde en pointe. Rollen kræver simpelthen en stærk mixbelt ((kraftfulde høje toner med talestemmens direkte klang), som Sara desværre ikke syntes at have på denne premiereaften. Og uden den stemme falder nummeret ”Buenos Aires” desværre bare til jorden. 

Til gengæld gav Sara os en rigtig fin Don’t Cry for Me, Argentina, og i You Must Love Me fik stemmen både varme og klang. Den sang skrev Lloyd Webber og Rice til filmen med Madonna. På det tidspunkt var Lloyd Webber åbenbart holdt op med at hade kvinder og begyndt at skrive noget af verdens bedste musicalmusik. Sangligt blev premieren altså aldrig rigtig Saras aften men når det er sagt er det alligevel hende, der til sidst får mig til at overgive mig til Evita. Sara spiller Eva Perón så stærkt, at jeg for første gang, af alle de udgaver jeg har set af denne forestilling, fik hjerte for figuren. Pludselig fik jeg øje på nuancerne i mennesket Eva Perón, og det blev jeg faktisk ret berørt af. Det skal Sara med hjælp fra instruktør Niclas Bendixen, oversætter Helle Hansen have stor tak for. Det var virkelig en forløsning for en gammel Evita-skeptiker. Og herfra sænker jeg skuldrene og ligger mig fladt ned. Evita i Operaen er nemlig på alle andre parametre en vild flot og fantastisk oplevelse.

Kenneth M. Christensen leverer den bedste Che, jeg har oplevet i Danmark. Wauw, hvor er han stærk, både i stemmen og i sit udtryk. Julian Kellerman er en blændende Juan Perón. og  Dafne Stilund Nielsen, der spiller Peróns forstødte elskerinde, synger Another Suitcase in Another Hall så smukt, og høster aftenens største bifald. 

Og så det der virkelig rammer mig. Hele sceneriet, hele opsætningen, hele musicalmaskineriet. Wauw med wauw på. Aldrig har set en flottere Evita i Danmark. Benjamin la Cour får alt ud af Operaens kæmpescene. Gulvene hæver sig, højhusene drejer, og man sidder helt blæst tilbage i sædet. Det vildt dygtige musicalensemble og vokalensemblet Vocalicious fylder tilsammen scenen med over 30 medvirkende. Og Signe Fabricius’ koreografi er noget af det lækreste, jeg har set længe. Det er det vildeste hold af cremen af musicalstjerner vi ser på den scene. Jo, Det Kongelige Teater har økonomiske og tekniske muskler. Her bruger de dem til at give Evita den storhed og den folkemængde, som har været svær at give den på en dansk scene.

Jeg satte mig skeptisk i Operaen med alle de udgaver af Evita, jeg gennem årene har set og hørt, i bagagen. Jeg synes stadig, sangene lyder bedst på plade. Alligevel blev det en storslået aften, og jeg gik derfra med lyst til at se forestillingen igen og igen. At få mig til at sige dét om den forestilling er virkelig noget af en bedrift.

Dig og mig og musicals giver fem stjerner.



Foto: Maria Albrechtsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *