CONNECT WITH US -
21, nov 2026
Herligt smagløst og fantastisk underholdende!

Vi savner et fast morskabsteater i København! Sådan et teater, som vi hører om fra gamle dage, hvor byen havde flere af slagsen. ABC Teatret, Amager Scenen eller Frederiksberg Morskabsteater, som senere blev til Betty Nansen Teatret. Teatre, der spillede folkekomedier, operetter, farcer og revyer, hvor det først og fremmest handlede om at underholde publikum, og hvor komikken ganske ofte var både crazy og absurd.

Vi elsker at hylde fortidens store komikere, som mestrede den lette underholdning f.eks. Dirch Passer, Jørgen Ryg, Kjeld Petersen, Preben Kaas og Marguerite Viby. De gik efter grinet, de fik grinet, og de fyldte teatrene. Hvornår blev det egentlig besluttet, at den såkaldte letbenede underholdning skulle udrenses fra byens etablerede teaterscener og overlades til de private teaterselskaber?

Måske findes der et kulturelt hierarki i dansk teater, hvor det at udfordre publikum ofte tillægges større kunstnerisk værdi end det at underholde dem. En mørk forestilling om ensomhed, identitet eller samfundets skyggesider bliver næsten automatisk opfattet som kunstnerisk ambitiøs, mens en velspillet farce, hvor publikum skriger af grin i to timer, lettere bliver affejet som letbenet underholdning uden samme værdi. Og hvorfor egentlig? Det er faktisk vanvittigt svært at lave god komedie! Det kræver præcision, timing, musikalitet, kropsbeherskelse og et usædvanligt godt samspil mellem skuespillerne. En dårlig komedie falder fuldstændig til jorden. Publikum afslører det med det samme. De griner simpelthen ikke.

Lion Produktion har de seneste år heldigvis været garant for et godt julegrin i Glassalen i Tivoli. Sidste år med The Julekalender og i år med Titanique, som vel bedst kan beskrives som en absurd jukeboxmusical.

Titanique er en vanvittig musicalparodi på James Camerons berømte film Titanic fra 1997. Her dukker selveste Céline Dion op og påstår, at hun var om bord på det skæbnesvangre skib. Hun insisterer derfor på at fortælle den sande historie om Jack og Rose – naturligvis gennem sine egne største hits. Resultatet er en komplet absurd genfortælling, hvor filmens romantiske drama bliver vendt på hovedet med platte vittigheder, queer humor, vanvittige karakterer og overraskende optrin.

Og lad os slå det fast med det samme: Sjældent har vi grinet så meget af en teaterforestilling! Det er plat, det er party i provinsen, det er queer, crazy komik på allerlaveste niveau, og det rammer vores humor fuldstændig. Det er frækt, latterligt, respektløst, barnagtigt, gennemført queer-camp, herligt smagløst og fantastisk underholdende! Vi grinede simpelthen fra start til slut, og det er sjældent, at det sker.

Vi er udmærket klar over, at forestillingen vil dele vandene. De finkulturelle vil næppe falde i svime, de krænkelsesparate bør holde sig langt væk, og de, der forventer en klassisk musical med store følelser og svulstig Titanic-romantik, skal nok forberede sig på lidt af en skuffelse. Titanique er bestemt ikke for enhver smag. Men rammer den ens humor, så rammer den til gengæld med fuld kraft! Forestillingen lægger ikke skjul på, hvad den er, og den holder til fulde, hvad den lover. Den lover rendyrket vanvid, uhæmmet plathed og latterkramper og leverer det hele med en imponerende mangel på god smag. Den præmis køber vi ind på fra starten, så vi er i den grad målgruppen!

For at det platte ikke bare forbliver plat, kræver det det helt rette mandskab om bord. Og det er i den grad lykkedes instruktørerne Jeff Ace Schjerlund og Kim Ace Schjerlund at samle. Det er et forrygende hold på scenen, og havde det ikke været det, kunne skibet hurtigt være sunket.

Rollen som Céline Dion spilles af Caitlin Jane Williams, der er hentet fra London og derfor taler engelsk (for det meste). Hun ligner ikke bare Céline Dion, hun synger også som hende, men frem for alt er hun knaldhamrende sjov som den selvhøjtidelige popdiva, der guider os gennem hele herligheden.

De to unge herrer Kristoffer Eriknauer og Diluckshan Jeyaratnam er vi fuldstændig på numsen over! Eriknauer spiller Leonardo DiCaprios rolle som Jack, her fremstillet som en homoseksuel fyr, der tegner katte i sin skitsebog og ikke er sådan voldsomt interesseret i Rose. Sikke en timing, sikke en humor og sikke et overdådigt komisk talent! Der er simpelthen ikke en eneste bevægelse fra den fyr, der ikke sidder lige i det skab, han for længst er sprunget ud af. I forestillingen, forstås!

Og Diluckshan! Ham har vi efterhånden set i mange forskellige roller, og hver eneste gang leverer han varen. Han synger ikke bare mesterligt, han beviser også her, at han besidder et helt usædvanligt talent for komik. Vi bliver aldrig skuffede, når han står på scenen, og da slet ikke nu, hvor han giver den fuld skrue som letmatrosen Seaman og selveste Isbjerget Tina Turner. Hans imitation af sidstnævnte er så forrygende, at mangt en dragqueen må være grøn af misundelse. Det er simpelthen eminent og vanvittigt morsomt!

Men også Sicilia Gadborg Høegh er fuldstændig forrygende som Rose. Charmerende, fantastisk syngende og med en komisk timing, der matcher de øvrige på scenen. Og sådan kunne vi blive ved! Vi kan kun kippe med flaget for hele besætningen: Henrik Lykkegaard som Roses iskolde mor, Joachim Knop som den flamboyante, metroseksuelle Cal (Roses forlovede), Silas Holst som den gennemført bøsseagtige kaptajn og Sara Gadborg som både storbarmet Molly Brown og blind tredjeklassespassager. Sidstnævnte lægger i øvrigt salen fuldstændig ned med sin udgave af All By Myself. Alle er gode, og alle gør hinanden gode!

Titanique ramte med sit crazyunivers vores humor lige på kornet og derfor kvitterer vi med et lige så crazy antal stjerner.

Dig og mig og musicals giver TITANIQUE ⭐⭐⭐⭐⭐⭐ 6 stjerner!


Foto: Miklos Szabo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *