Når Brylds stemme igen sætter sig på tværs i mit indre univers
Jeg hører til den generation, der lyttede til Tine Bryld søndag aften, når Tværs sendte på P4 i P1, inden man skulle sove. Jeg husker det som en lidt melankolsk og til tider trist oplevelse. Unge mennesker ringede ind og betroede Tine deres dybeste hemmeligheder, drømme og tanker. Selvfølgelig var der også glædelige beretninger fra det ungdomsliv, jeg selv var på vej ind i, men ofte var det de tunge problemer, der fyldte.
Som ung kunne jeg godt blive lidt skræmt. Var det dét liv, der ventede derude? Kunne det også gå galt for mig? Jeg havde selv rigeligt at spekulere over omkring min spirende homoseksualitet, og stemmerne fra de unge rundt omkring i landet kunne næsten føles som et varsel om, hvad der måske ventede. Men midt i alt det alvorlige var Tine Brylds rolige stemme. Den sidder stadig mejslet ind i min erindring. Jeg kan høre den for mig den dag i dag.
Og så husker jeg afslutningen. Gasolins ganske korte Som et strejf af en dråbe. For mig blev den uløseligt forbundet med Tværs og Tine Bryld. Derfor havde jeg også håbet, at netop den ville dukke op i Teatergrads musikforestilling BRYLD – En verden på TVÆRS. Det gør den desværre ikke.
Forestillingen spiller i første omgang i et telt ved Frieboeshvile i Lyngby, inden den senere drager på turné. Teltet, eller måske snarere partyteltet, er samtidig en del af scenografien. Vi er inviteret til Tine Brylds 50-års fødselsdag. Lyskæder hænger under teltdugen, den røde løber er lagt ud, og stabler af plastikhavestole står klar til gæsterne. Tine selv går nervøst omkring. Hun er bestemt ikke begejstret for det hurlumhej og den opmærksomhed, der venter. Der er dømt halvtredsårskrise, og ikke mindst en tale, der skal skrives i sidste øjeblik.
Men hvad skal hun egentlig sige? Hendes mand hjælper hende på vej med spørgsmålet: Hvem er du taknemmelig for at have mødt?
Det bliver startskuddet til en rejse gennem Brylds liv, fra det første kys som 11-årig og den tidlige seksuelle debut til kærlighed, ægteskab, børn, skilsmisse og et eksperimenterende forhold til den lesbiske Anna, der får fatale konsekvenser og følger hende resten af livet. Undervejs møder vi politiske idealister, christianitter og BZ’ere og ser en kvinde, hvis engagement i verden ofte havde en pris. Hendes aktivisme fyldte mere end noget andet, og i kampen for at gøre verden bedre kom hun også til at svigte nogle af dem, der stod hende nærmest.
Det hele fortælles med en imponerende enkel scenografi. Havestolene stables, flyttes og væltes og bliver på skift til venner, fjender, kolleger, børn og barrikader. Fantasien sætter næsten ingen grænser for, hvad de kan bruges til, og grebet fungerer forbløffende godt.
Den 75 minutter lange fødselsdagstale er pakket ind i nyskrevet musik og tekst af Martine Madsen, der også selv medvirker. Musikken er tydeligt inspireret af 1980’erne, og flere steder får man fornemmelsen af musikalske pasticher over tidens store sange og kunstnere. Man synes at høre ekkoer af blandt andet Anne Linnets Glor på vinduer, News’ Du er og Chris Isaaks Wicked Game.Det fungerer rigtig godt og giver forestillingen sin helt egen musikalske identitet, også selvom det kan virke lidt pudsigt, når 80’er-lyden ledsager scener fra Brylds barndom og ungdom i 50’erne og 60’erne. Men lad det nu ligge.
For BRYLD – En verden på TVÆRS er ikke en forestilling, hvor alt nødvendigvis skal forstås én til én. Den efterlader spørgsmål, og det er både dens styrke og dens svaghed. For når et helt menneskeliv skal fortælles på 75 minutter, bliver nogle kapitler nødvendigvis til overskrifter, hvor man gerne ville have læst hele historien.
Jeg bliver faktisk først for alvor ramt, da vi når frem til den del af Tine Brylds liv, jeg selv husker: Tværs.Vi får desværre ikke rigtig at vide, hvordan eller hvorfor hun endte bag mikrofonen. Pludselig sidder hun der bare med de unge mennesker i telefonen. Og så sker der noget.Nostalgien vælter ind over mig. Tårerne melder sig, og pludselig kan jeg igen høre den stemme, jeg husker fra min egen ungdom. Her bliver jeg endelig forløst i det, jeg kom for. Her møder jeg den Tine Bryld, jeg selv husker med både vemod og glæde.
Og en meget stor del af æren for det tilfalder Julie Riis. Hun spiller Tine Bryld stærkt, troværdigt og uden at gøre hende til en karikatur. Hold da op, hvor er hun god. Hun finder både styrken, usikkerheden, stædigheden og varmen i Bryld og bliver forestillingens ubestridte centrum.
Mikkel Reenberg, Brian Hjulmann, Christine Worre Kann og musiker Martine Madsen spiller, synger og stabler havestole med stor energi og charme og gestalter undervejs et helt galleri af mennesker fra Brylds liv og det gør de rigtig godt, Men det er Julie Riis, der bærer forestillingen hjem fordi man tror på at hun er Tine Bryld.
BRYLD – En verden på TVÆRS vil meget på kort tid, og ikke alle tråde får den plads, de fortjener. Jeg savner især mere om selve Tværs, programmet der gjorde Tine Brylds stemme til en del af så mange danskeres ungdom. Til gengæld er forestillingen musikalsk opfindsom, scenisk legende og båret af en fremragende skuespillere
Og da Tine endelig sidder dér ved mikrofonen, og en ung stemme lyder i telefonen, er jeg pludselig tilbage på mit værelse søndag aften. Så er Tine Bryld der igen. Og jeg lytter.
Dig og mig og musical giver 4 stjerne