På barselstue med Andersen
Vi var i helt bogstavelig forstand inviteret til en eventyrlig aften i ODEON i Odense, da der i forbindelse med åbningen af årets H.C. Andersen Festivals blev budt på en symfonisk koncertopførelse med sange fra en helt ny musical om H.C. Andersen. En musical, der kommer til at hedde “Andersen”.
Det er to fædre, der barsler med det nye barn: musicalproducer Mikkel Rønnow og den danske komponist Johannes Steinray. Ifølge introduktionen opstod idéen til projektet, da Steinray kontaktede Mikkel Rønnow. Steinray har boet størstedelen af sit liv i udlandet, men har aldrig glemt sine danske rødder eller de eventyr, han voksede op med. Og det skulle vise sig, at Rønnow selv længe havde båret på et ønske om at skabe en musical om H.C. Andersen. Så kærlighed opstod tilsyneladende ret hurtigt.
Det var altså brudstykker fra en forhåbentlig kommende musical, vi skulle opleve denne aften i ODEON.
Mikkel Rønnow siger selv om projektet:
”I løbet af de næste 6-8 måneder går tre musicalforfattere i gang med at skrive manuskriptet til musicalen. Sideløbende med manuskriptudviklingen skal der planlægges en opsætning af forestillingen, som vi forventer bliver i 2028 eller 2029 og hvis alt går vel med urpremiere netop i ODEON i Odense. Selvfølgelig!”
For os er det i sig selv lidt magisk at få lov til at overvære et værk på så tidligt et tidspunkt i processen. Ikke mindst fordi Mikkel Rønnow havde samlet et ganske imponerende hold på scenen: Odense Symfoniorkester, de fire musicalsangere Caspar Phillipson, Isabel Schwartzbach, Lea Thiim Harder og Anders Gjesing samt det helt forrygende Fynske Musicalkor under ledelse af Vicki Schultz.
En egentlig handling findes endnu ikke. Som projektet står lige nu, har Johannes Steinray skrevet en lang række sange, der dels kredser om mennesket Hans Christian Andersen, men først og fremmest tager udgangspunkt i karakterer og situationer fra hans kendte eventyr. Vi mødte blandt andre Den standhaftige tinsoldat, Snedronningen, Skyggen, Prinsessen på ærten og Den lille havfrue. En hel parade af Andersen-figurer foldede sig ud gennem intime ballader, store symfoniske passager, tempofyldte musicalnumre og musik med et tydeligt filmisk vingefang. Og netop her ligger måske projektets største udfordring.
Johannes Steinray har i høj grad sin musikalske baggrund i filmmusikken, og det kan høres. Musikken er stor, flot, følelsesladet og ofte ganske overdådig. Det er i sig selv vidunderligt, men spørgsmålet er, hvor meget af denne storladenhed en scenisk musical kan bære.
For en musical kræver andet og mere end smukke enkeltstående sange. På et tidspunkt skal musikken underordne sig dramaturgien, karaktererne og først og fremmest den gode historie.
Her bliver Mikkel Rønnows enorme erfaring fra musicalbranchen uden tvivl afgørende. For der skal sorteres, skæres ind til benet og måske også holdes lidt igen på flødeskummet, hvis “Andersen” skal ende som et helstøbt musikdramatisk værk og ikke blot som en række imponerende koncertnumre.
Det blev særligt tydeligt under den halvanden time lange koncert, hvor der var mange store, langsomme og svulmende ballader. Isabel Schwartzbach sang dem smukt og med imponerende vokal kontrol, men mængden blev så rigelig, at vi på et tidspunkt både mistede pusten, begyndte at rokke lidt uroligt i sæderne og skele til uret. Lidt mindre flødeskum havde gjort kagen godt.
I den anden ende af det musikalske spektrum stod Anders Gjesing for flere af de mere rytmiske numre med elguitar, trommer og tydelige associationer til blandt andet Chess. Gjesing har en imponerende evne til at bevæge sig op i det høje register, som vi blandt andet kender fra hans præstation i Pity the Child. Men også her blev virkemidlet brugt så ofte, at effekten efterhånden mistede lidt af sin kraft.
Til gengæld trak Lea Thiim Harder og Caspar Phillipson nogle af aftenens største bifald hjem. De havde fået flere af de finurlige, legende og decideret showprægede numre at arbejde med, og begge forstod at køre dem sikkert hjem med charme og scenisk overskud.
En særlig ros skal lyde til Lea Thiim Harder. Hvor hun dog stråler på en scene. Hun leverede blandt andet stærkt i “Dybt under vand” fra Den lille havfrue og i nummeret om Prinsessen på ærten. Hun har både musikalitet, humor og den helt særlige evne til at få et nummer til at leve, allerede inden der findes en egentlig forestilling omkring det.
Som projektet står nu, er der mange musikalske genrer og retninger i spil. Nogle vil utvivlsomt overleve processen, andre vil blive ændret, flyttet eller helt forsvinde. Og netop dét bliver spændende at følge, når sangene på et tidspunkt skal giftes med manuskript, karakterer, scenografi og en samlet dramaturgisk fortælling.
Derfor giver vi heller ikke stjerner denne gang.
Det ville ganske enkelt ikke være rimeligt at anmelde “Andersen” som en færdig musical, for det er den endnu ikke. Musikdramatisk befinder projektet sig stadig på babystadiet. Men vi gik fra ODEON med en klar fornemmelse af, at denne baby har potentiale til at vokse sig både stor, smuk og særdeles levedygtig. Der er masser af musikalitet, ambitioner og eventyrlyst. Nu skal der skæres fra, bygges til, formes og fokuseres, indtil alle de mange gode idéer bliver til én samlet fortælling.
Og hvis den proces lykkes, kan “Andersen” meget vel udvikle sig til en ny, storladen dansk musical med internationalt format. Vi glæder os i hvert fald meget til at se barnet vokse op.